Næste kreative ildjsæl i vores People of HUONE-serie er Michella Orbé, Sales & Event Coordinator hos HUONE Copenhagen. Michella har dagligt kontakt til vores gæster om, hvilken type event de ønsker, og hvordan HUONE gør deres drømme til virkelighed. Michella er kendt for sin lattermildhed og fine sans for kundepleje. Lær Michella Orbé bedre at kende her!
- Jeg arbejder som Sales & Event Coordinator. Det indebærer at have kontakt til kunder, både i forhold til at tage imod dem, lave deres event og tilbud til dem. Altså hele processen fra at give et tilbud til at byde kunden velkommen her i huset og sørge for, deres dag bliver super fed.
- Det mest usædvanlige ved HUONE er vores mødelokaler. De er anderledes, på den gode måde skæve, åbne, kreative og lyse. Noget helt særligt er også, hvordan vi er som mennesker over for hinanden og de gæster, der kommer her i huset.
- Mit favoritlokale hos HUONE er måske mere et område, og det er Mezzanine Lounge. Jeg kan godt li’ Mezzanine, fordi eventområdet her er ret alsidigt. Man kan bruge det til at holde fester, messer eller netværksmøder. Ift. fester kan det være alle slags fester; julefrokoster, sommerfester eller alt, hvad man ellers kan finde på.
Mezzanine er et af vores store eventlokaler med plads til op til 300 personer. Afhold din udstilling, messe eller personalefest med buffetter eller snack og drinks fra baren. Kun fantasien sætter grænser!
- Hvis jeg skulle designe et lokale til HUONE, skulle det være Swimming Room. Det skulle se ud som en svømmehal med klassiske baner – og mulighed for at få serveret pomfritter, ligesom når man har været i svømmehallen. Skulle man opnå et mål, kunne man aktivere banerne ved at starte i den ene del og afslutte i den anden. Der kunne også være badedyr, baneopdelinger og springbræt, så man kunne springe ind i sin proces. Måske endda med mulighed for at få en medalje.
- At arbejde for HUONE har lært mig, mennesker er forskellige, og at kommunikation er på modtagerens præmisser. Og at man kommer langt med et godt produkt og humør. Jeg tror, at HUONEs atmosfære gør, at man som mennesker bliver mere åben og mere forstående og modtagelig over for processer, både i ens team og ift. kunder.
- Mit hemmelige talent er, i høj grad mit gode humør og mit høje grin, som jeg er god til at sprede. Det smitter af på atmosfæren mellem kollegaer og vores gæster. Grin er altid gode, både til møder og helt almindelige snakke. God stemning gør, at man sænker skuldrene, og det løsner for nogle ting.
- Tre ord, der får mig til at smile er min søn Max, fordi han er fantastisk, sjov og sød; mit sommerhus, hvor vi er ved at lave en have og plante forskellige miljøer i; restaurantbesøg med flere retter og flere glas vin.
Michellas gode humør smitter af på både kollegaer og vores gæster. Hun er særligt begejstret for de større arrangement som personalefester og messer i vores eventområder.
Baseret på Michella Orbés erfaring fra HUONE er hendes bedste eventtip:
Hvis man planlægger et større event i et område som f.eks. Mezzanine Lounge, skal man sørge for, alle får deres ønsker opfyldt. Ønsker nogen at stå op? Ønsker nogen at sidde ned? Hvis man holder et netværksmøde, så tænk over hvordan folk bedst vil mingle og hygge sig – og så må man bare ikke løbe tør for drikkevarer!”