Bedre møder starter med stimulerende omgivelser

Hvordan har du det, når du træder ind i et kedeligt, hvidt mødelokale med typiske kontorstole og et whiteboard? Lokalet har ikke mange vinduer og derfor næsten intet dagslys eller frisk luft. Ikke godt vel? Bedre møder starter med stimulerende omgivelser, og her er vi helt med! HUONE er et tilflugtssted for forretningsmøder med vores unikke, farverige lokaler. Men hvorfor påvirker vores omgivelser vores møde så meget? Læs med her!

53% af alle mødelokaler er designet med plads til syv eller flere mødedeltagere

Og alligevel er disse mødelokaler ofte fyldt, hvis syv mødedeltagere faktisk dukker op!

Du lægger en masse energi og tanker i din planlægning af et møde, ikke sandt? Du forbereder en dagsorden, inviterer folk til mødet, forbereder indholdet og øver måske en kort introduktionstale. Det sidste du ønsker er, at dine mødedeltagere mister motivationen. Du fejler, hvis dine mødedeltagere ikke kan koncentrere sig eller er helt fraværende. Alt sammen på grund af dårlige omgivelser! Når du holder dit møde i stimulerende omgivelser, bidrager dine mødedeltagere mere, og som resultat får I alle et bedre møde.

Hos HUONE er alle vores lokaler forskellige og designet til forskellige formål. Derfor spørger vi altid ind til formålet med dit møde og hvilken rolle dine mødedeltagere skal have – skal de deltage aktivt i en workshop, tage del i en brainstorming eller lytte til inspirerende oplægsholdere? Vi tror ikke på, at ét lokale passer til alle – ethvert arrangement er forskellig. Nogle arrangementer har brug for cocktailborde og dansegulv mens andre har brug for langborde til et bestyrelsesmøde. Lad os se nærmere på, hvordan stimulerende omgivelser skaber bedre møder!

Find et mødelokale der understøtter den mødeadfærd, du ønsker at opmuntre

Det kan konkluderes, at mødelokalets interiør skal tilpasses den type opgave, der skal udføres i lokalet for at opnå resultater.

En ting, som vi ofte understreger er: find ud af, hvorfor du holder mødet. Dette er vigtigt, når du skal vælge mødelokale. Skal I være kreative og tænke ud af boksen vil stimulerende omgivelser være med til at skabe resultater. Har du et vigtigt bestyrelsesmøde, vil et neutralt lokale med en varm atmosfære gøre dine mødedeltagere rolige og afslappede. Stop op og tænk over, hvilken mødeadfærd du ønsker at fremme og vælg mødelokale ud fra dette.

Mødelokalet skal være rummeligt

Ofte er mødelokaler ikke rummelige nok til det antal mødedeltagere det oprindeligt er designet til. Dine mødedeltagere skal føle sig godt til rette og glade i et mødelokale. Lokalets atmosfære skal manifestere dit mål. Når du har nok plads omkring dig, føler ingen sig ubehageligt til mode.

Stimulerende omgivelser er fleksible

Stimulerende omgivelser giver dig mulighed for at bevæge dig rundt. Du kan gå rundt og skrive på de store tavler. Du kan starte dit møde med en icebreaker. Måske du vil ændre siddepladserne? Stimulerende omgivelser er fleksible og fremmer kreativiteten og giver mere energi til dine mødedeltagere.

Designet af et stimulerende lokale

Farver og design har stor indflydelse på, hvordan vi har det. Et dårligt designet mødelokale gør dig måske utilpas. Neutrale og positive farver gør dig samarbejdsvillig. Grøn får dig til at føle tryghed mens blå og gul fremmer kreativiteten.

De materialer du bruger, påvirker følelsen af mødet. Kunstigt og ubehageligt stof på stolene og borde der føles meget lette, giver dig ikke en god fornemmelse.

Du er meget opmærksom på, hvordan du præsenterer og leder dit møde. Brug samme energi på at sikre, at dine mødedeltagere har det godt i et mødelokale. Et stimulerende lokale er godt designet og skaber bedre møder.

Gode møbler stimulerer dine mødedeltagere

Vi opfordrer folk til at være aktive i løbet af mødet – stå op i løbet af dagen eller gå en tur. Dog ender mange ofte med at sidde ned det meste af dagen, og derfor er det vigtigt at man sidder godt! Møbler skal designes til at være ergonomiske og give en god holdning. Hvordan kan du tænke klart, hvis du sidder og falder sammen?

Gode og behagelige stole betyder også, at de er fleksible og kan flyttes rundt for at rumme forskellige siddepladser. Det samme gælder borde. De skal også være fleksible og kunne drejes. Måske er der også loungeområder med sofaer eller mere afslappede siddeområder til mindre gruppeøvelser og kreative opgaver.

Problemer med teknologien findes ikke

I dag bruger mange videokonference til deres møder. Folk deltager i møder fra hele verden. Du deler præsentationer og videoer på skærme. Stimulerende omgivelser handler ikke kun om et godt design og god pladsbrug. Det handler også om, at du ikke støder på nogle problemer med teknologien!

Du skal kunne justere belysningen i lokalet. Lyd og skærm skal være nemt at bruge og der skal nemt kunne oprettes forbindelse til dine enheder. Og der skal stå en medarbejder til rådighed til at hjælpe med set-uppet. Hvis du ønsker bedre møder med lettere organisering, er vi her for dig. Her hos HUONE sørger vi for, at du har det godt og vores eventkoordinatorer hjælper dig med alt – inklusive teknologien, som ofte kan drille.

Dit møde bliver bedre, når det afholdes i stimulerende omgivelser. Og du fortjener de bedste omgivelser til dit møde!

Sådan skriver du det gode mødereferat