HUONEs møderegler til at planlægge og afholde succesfulde møder

Du kan ikke vinde i fodbold, hvis ikke du kender spillereglerne. Ligeledes kan du ikke gennemføre projekter og møder, hvis ikke du har klarlagt reglerne.  Hos HUONE har vi arrangeret mange forskellige møder, og defor vil vi gerne dele, dét du har brug for at vide for at få dine møder til at shine. Lær HUONEs møderegler og få succes med dine møder!

A monk cannot shave his own head – Koreansk ordsprog

Ordsproget betyder, at du ofte (måske) er den, der kender løsningen på en given udfordring. Men du er måske ikke særlig god til at løse udfordringen – her har du behov for, at dine kollegaer hjælper dig. Derfor skal du være i stand til at få mest muligt ud af dine møder. Hos HUONE er vi transparente i alt, hvad vi gør og vi indrømmer, at ordsproget også gælder os. Det er ikke let at sikre produktive møder! Derfor opfandt vi nogle møderegler for, hvordan man holder et godt og produktivt møde. Lad os se nærmere på vores mødekultur her hos HUONE.

Den ultimative guide_blog post_CTA

Den mest basale møderegel: Ingen dagsorden? Intet møde!

Vi har inkluderet denne møderegel for at undgå, at dine mødegæster siger: “hvorfor er vi her egentlig?”. Vær ikke den der spilder dine kollegaers tid! Hvis ikke der er en dagsorden, hvorfor så holde mødet? Det er meget enkelt: sørg for at have en dagsorden klar!

Invitér kun dem mødet er relevant for

Vi elsker alle en god fest med vores venner. Men invitér kun dem mødet er relevant for og som skal udføre opgaver på baggrund af jeres møde.

HUONE elsker sprællemænd – Aktiv møderegel til længere møder

Hvis du nogensinde er vært for et møde, der er længere end et godt afsnit af en serie fra Netflix, kan det være en god idé at starte mødet med noget aktivt. Aktiver dine deltagere med en lille træningsøvelse. På den måde bliver folk mere aktive, fokuserede og får tilført mere energi. Mærk forbrændingen! Mærk energien! Vi tror på dig!

Møderegel: undgå spøgelser til dit møde

Mødespøgelser – tidspunktet, hvor du troede, at du inviterede folk til dit møde. I stedet har dine mødedeltagere forvandlet sig til spøgelser i lokalet, der gemmer sig bag deres computerskærme.

For at undgå ovenstående kan du bruge følgende møderegel: gør det klart for dine deltagere, hvad computere skal bruges til. Du kan for eksempel sige, at det kun er den der tager referat af mødet der må medbringe computer.

Møderegel: Det betyder noget, hvordan du starter mødet

Hvordan starter du mødet? Tænker du nogensinde over, hvad det første du siger er? “Hvordan går det?”. Dit møde skal altid starte med velvalgte ord, der definerer formålet med mødet. Den første sætning skal minde dine deltagere om mødets formål og sætte tonen. Ved at kortlægge mødets formål er dine deltagere indstillet på at arbejde mod målet!

Hvem bestemmer? Hvem er din chef?

Forhåbentlig ved alle, hvem chefen er. Hvis ikke, lyder det til at din organisation har større problemer end dårlige møder. Denne regel er sat for at undgå at have for mange ledere i et rum. Alle skal vide, hvem der styrer mødet, og hvem der noterer. Kend din rolle til mødet.

Møderegel: Send altid en opfølgningsmail

Ethvert møde skal have et resultat. Hvis der er det, er der sandsynligvis også nye opgaver, der skal løses efter mødet. Efter hvert møde bør du indsamle referater og sende dem til dine mødedeltagere – inklusive tildelte opgaver.

Sidste møderegel: Glem ikke strukturen i din opfølgning

Dit møde slutter muligvis – men det sjove stopper ikke her. Nu starter arbejdet, og for at alle kan udføre deres tildelte opgaver, skal du være struktureret og give dine kollegaer klare retningslinjer. Skriv dine mødereferater tydeligt, definer opgaven og dens tidslinje samt hvem der er den ansvarlige for, at opgaven kommer i mål. Hos HUONE elsker vi at skrive vores arbejdsopgaver på en tavle med tre kolonner (hvem, hvad, hvornår). Nemmere bliver det ikke!

Hvad tænker du? Har du nogle gyldne møderegler vi bør kende til? Del gerne dine regler med os!

Møder med Millennials – hvordan du skaber det perfekte match